english version

Dagsordener i Johannesburg

Det er i disse dage 10 år siden, de fleste nationer i verden blev enige om at samarbejde om at skabe en global bæredygtig udvikling.
Men i tiden der er gået siden Rio-konferencen, har de konkrete fremskridt på de fleste områder ikke levet op til aftalerne fra 1992.
Topmødet i Johannesburg drejer sig derfor blandt andet om at sørge for, at de allerede vedtagne aftaler og konventioner bliver overholdt af såvel de rige som de fattige lande.
De danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen ser frem til, at den danske regering, i spidsen for EU, ved Topmødet sikrer konkrete miljøforbedringer og er med til at imødekomme nogle af ulandenes berettigede forventninger om et bedre økonomisk grundlag for en bæredygtig udvikling.

USA har besluttet at vise sin foragt for topmødet ved ikke at sende sin præsident, ligesom USA har besluttet ikke at tilslutte sig en af det globale miljøsamarbejdes kerneaftaler, Kyoto-protokollen om klimaforandringer. Resten af verden er dermed overladt til at løse det 21. århundredes største miljøproblem, klimaforandringer, uden deltagelse af den største CO2-forurener og dermed årsag til problemet. Og det ser desværre ud til, at den danske regering læner sig op ad USA under de forhandlinger om verdens miljø- og fattigdomsproblemer, der i disse dage foregår i Johannesburg.

"Den amerikanske livsstil er ikke til forhandling" har både den yngre og den ældre præsident Bush udtalt med jævne mellemrum. Dette er kernen i den amerikanske politiske dagsorden, der klart sætter den amerikanske livsstil højere andre menneskers liv og uoverskuelige globale miljøproblemer. USA har arbejdet hårdt for at svække den handlingsplan der skal forhandles på plads i Johannesburg og viser nu sin ringeagt for resten af det internationale samfund ved ikke at sende deres højeste repræsentant til topmødet. Præsident Bush bliver hjemme på ranchen, mens milliarder af menneskers fremtid og liv er indsatsen i det store spil om miljø og udvikling - bæredygtig udvikling. Det er ikke godt nok. Det holder ikke.

Men det er ikke kun USA, der nægter at leve op til sit ansvar for at rette op på den skæve fordeling af verdens goder og ressourceforbrug. EU's formand, Anders Fogh Rasmussen med følge bruger ofte sætningen "Nu skal vi jo være realistiske", når spørgsmålet om krav og forventninger til topmødets resultater bliver diskuteret. Men de danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen, der støtter opsætningen af den osende Frihedsgudinde, peger på, at de såkaldt realistiske løsninger kun er realistiske, i forhold til de krav om konstant øget forbrug som et vækstsamfund fordrer. Prisen er helt uoverskuelig for de millioner af mennesker, der hverken har rent vand, mad eller elektricitet, og for det globale miljø dør, der hurtigere og hurtigere udpines, med uoverskuelige ændringer af økosystemer og artssammensætning til følge

Global pagt er tom retorik
- udtalelse af Vagn Bertelsen, U-landsorganisationen Ibis
"Der tegner sig en linie, hvor Johannesburg blot skal bekræfte tidligere vedtagelser i Rio om miljøet, i Doha om handel og i Monterrey om finansiering. Derved bliver Johannesburg ikke blot en parentes, men et reelt tilbageskridt. Siden Rio er de rige landes bistand konstant faldet, selv om alle i Rio erkendte, at der skulle ekstra midler til for at opfylde målsætningerne om en bæredygtig udvikling. Siden Doha har USA vedtaget en ekstraordinær støtte til amerikanske landmænd på 10 milliarder dollars årligt, hvilket et er det modsatte af frihandel og effektivt forhindrer, at u-landene kan konkurrere på et område, hvor de er konkurrencedygtige. Og EU-Kommissionen har fremlagt et helt utilstrækkeligt udspil til landbrugsreform, som ikke gør op med eksportsubsidierne til landbruget. Tilbage er løse tilsagn om 'partnerskaber', som genbruger penge, der allerede er lovet. Facit er, at u-landene bliver taberne, hvis Johannesburg blot bekræfter tidligere vedtagelser. Enhver snak om en visionær 'global pagt' mellem de rige og fattige lande er tom retorik."

Nogle af de hårdeste forhandlinger drejer sig om globalisering, handel, bistand og gæld. Og som teksten ser ud nu, er den fyldt med hensigtserklæringer om bistand til u-lande og tilkendegivelser om at ville tage ulandenes problemer alvorligt i handelsforhandlingerne i WTO. Men sproget er uforpligtende, der er ingen tidsfrister, og ingen kontante indrømmelser til u-landene. Dele af teksten er gentagelser af beslutninger fra WTO's ministerkonference i Doha om den ny runde af handelsforhandlinger samt fra FN-konferencen om Finansiering af Udvikling i Monterrey.
Afsnittene vedrørende globalisering er korte. Det lægges ikke op til, at der engang skal udvikles bindende regler for virksomheders adfærd ift. Menneskerettigheder, miljø eller sociale forhold. Der er heller ingen anerkendelse af forsigtighedsprincippet som grundlag for miljøregulering, der kan påvirke handlen.

Succes i Johannesburg

Internationale NGO'er, som samarbejder i ECO-gruppen, mener at en succes i Johannesburg kan måles på, om beslutningerne fra Rio i 1992 nu bliver fulgt op med konkrete mål, virkemidler og tidsfrister. I udkastet til handlingsplan er der enkelte eksempler på den slags, men selv disse få eksempler er der endnu ikke opnået enighed om. I dagens udgave ECO-nyhedsbrevet (bringes på www.rio10.dk) listes ECO-gruppens kriterier for succes i Johannesburg. ECO ønsker blandt andet at handlingsplanen indeholder følgende: 1) Mål om at tab af biodiversitet skal stoppes og vendes inden 2010, 2) Beslutning om udvikling af et ti års handlingsprogram på forbrug og produktion, 3) Mål om at halvere antallet af mennesker der ikke har adgang til rent drikkevand og sanitet inden 2015, 4) Beslutning om udvikling af et handlingsprogram, som fører til halvering af antallet af mennesker uden adgang til ren og let tilgængelig energi inden 2015.

Se miljø- og udviklingsorganisationernes daglige rapporter fra topmødet, mere om baggrund for topmødet, dagsordener m.v. på www.92grp.dk/verdenstopmødet